NALERO Care · Vilkår

Din NALERO.
Med Care.

Et medlemskab omkring din NALERO-maske — med garanti, gratis fragt, din personlige hudplan og opfølgning over tid. Samlet i Mit NALERO.

Bedste værdi

Årlig

359 kr/år

≈ 30 kr/md. · Spar ca. 49%

Månedlig

59 kr/md.

Omtrent det samme som en fragt.

Priser i danske kroner inkl. moms. Medlemskabet fornyes automatisk, indtil du opsiger.

Bliv Care-medlem

Hvad er NALERO Care?

NALERO Care er et løbende medlemskab omkring din NALERO-maske. Medlemskabet samler produktbeskyttelse, gratis fragt, din personlige hudtest og hudplan, opfølgning over tid og medlemsfordele — og bliver en del af dit Mit NALERO.

Pris og betaling

Du vælger mellem to planer:

  • Månedlig: 59 kr. pr. måned.
  • Årlig: 359 kr. pr. år.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms. Første betaling sker, når du køber medlemskabet.

Automatisk fornyelse

Medlemskabet fornyes automatisk og trækkes på dit betalingskort — hver måned på den månedlige plan og hver 12. måned på den årlige plan — indtil du opsiger det.

Opsigelse

Du kan opsige dit medlemskab i din kundekonto under Abonnementer. Du kan også skrive til os på hello@nalerocopenhagen.com, så hjælper vi dig. Når medlemskabet er opsagt, foretages der ingen yderligere betalinger.

Når medlemskabet ikke længere er aktivt

Care-fordelene er knyttet til et aktivt medlemskab. Er medlemskabet opsagt, udløbet eller sat på pause — eller er der et problem med betalingen — er fordelene ikke aktive, før medlemskabet igen er aktivt. Din hudprofil, din plan og din rejse i Mit NALERO bevares altid.

Administrér dit medlemskab

Du ser og administrerer dit medlemskab — plan, betalingskort og opsigelse — i din kundekonto. Status, plan og næste fornyelse kan du også se i Mit NALERO, når du er logget ind.

Medlemsfordele

  • Produktbeskyttelse af din NALERO-maske. Så længe du har et aktivt NALERO Care-medlemskab, er din maske dækket, hvis den stopper med at fungere på grund af en teknisk fejl, du ikke selv har forårsaget. NALERO håndterer det med reparation eller erstatning. Selvforskyldte skader er ikke dækket. Du starter en sag i Mit NALERO eller ved at skrive til os, og hver sag gennemgås personligt. Produktbeskyttelsen gælder i tillæg til — og begrænser ikke — din lovpligtige reklamationsret.
  • Gratis fragt. Fragten trækkes automatisk fra i checkout, når du er logget ind med den konto, dit medlemskab hører til.
  • Personlig hudtest og hudplan. Din hudtest og plan er udviklet med lægefaglig sparring. Hudtesten bygger på dine egne svar og er en vejledning — ikke en medicinsk diagnose eller behandling.
  • Opfølgning over tid. Du kan opdatere din hudprofil i Mit NALERO og få personlig vejledning, så din plan kan udvikle sig med din hud.
  • Fremtidige medlemsrabatter. Care-medlemmer får adgang til særlige rabatter på kommende NALERO-produkter, når de lanceres.
  • 15 % referral-rabat på NALERO-masken. Som medlem kan du give andre adgang til 15 % rabat på masken gennem din referral. Skriv til os, så sender vi dig din referral.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret efter de almindelige regler for køb på nettet. Læs mere i vores refusionspolitik.

Øvrige vilkår

NALERO Care er omfattet af vores servicevilkår og politik om beskyttelse af persondata. Har du spørgsmål, finder du os under kontakt eller på hello@nalerocopenhagen.com.